Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/solroddyreklinik.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2858
Solrød Dyreklinik søger Autoriseret Veterinærsygeplejerske
skip to Main Content
Solrød Dyreklinik Søger Autoriseret Veterinærsygeplejerske

Solrød Dyreklinik søger Autoriseret Veterinærsygeplejerske

STILLINGEN ER BESAT

Da vores tidligere elev og nuværende veterinærsygeplejerske har valgt at søge nye udfordringer pr. 1. maj, søger vi en autoriseret veterinærsygeplejerske med tiltrædelse snarest muligt.

Vi er en ren smådyrsklinik i rivende udvikling med en travl hverdag, hvor faglighed og kundepleje er i højsædet. Klinikken tilser alt fra kaniner og gnavere til hunde, katte og fugle. Teamet består af 4 dyrlæger, to veterinærsygeplejerske elever og to aut. veterinærsygeplejersker.
Klinikken råder over digital røntgen, tandrøntgen, scanner, laboratorium og veludstyret operationsstue mv.

Stillingen er på 30-37 timer om ugen uden vagtforpligtelse eller weekendarbejde.
Vi forventer at du er yderst serviceminded, engageret og selvstændigt tænkende og gerne har en vis portion af ordenssans og høj faglighed. Du må gerne have nogle års erfaring, men det er ikke et krav, og hvis du evt. elsker tandarbejde, har erfaring med adfærdsbehandling eller anden specialicering/faguddannelse, vil dette ikke være en ulempe 😉
Tiltrædelse ønskes snarest mulig, men vi er villige til at vente på den rigtige, da det er vigtigst for os at du passer ind i vores lille team.

Hos os går vi meget op i det nære klientforhold, og søger derfor en smilende og serviceminded person med masser af gå-på mod, som samtidig kan holde hovedet koldt og humøret højt i en travl hverdag. Som veterinærsygeplejerske hos os vil du have stor indflydelse på din egen arbejdsdag og vil være ansvarlig for de daglige gøremål på klinikken, herunder varebestilling, kundebetjening, fodersalg, laboratoriearbejde, at assistere dyrlægerne i konsultationen og under operationer samt diverse rengøringsopgaver. Da vi har elever på klinikken vil en del af jobbet også bestå i at vejlede og undervise eleverne som en integreret del af hverdagen.

Ansøgning sendes til tanja@solroddyreklinik.dk. Mærk med ”Ansøgning Veterinærsygeplejerske”. Ansøgningsfrist 5. maj 2020. Samtaler vil blive afholdt løbende.

For spørgsmål vedr. stillingen, kontakt Dyrlæge Tanja Pedersen på tlf. 5614 0731 / 24245343.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search